MØRKETAL TRUER TRAFIKSIKKERHEDEN

“Mange ulykker bliver aldrig inddraget i arbejdet med trafiksikkerhed,” siger Niels Agerholm, trafikforsker ved Aalborg Universitet. (FOTO: Christoffer Ranhauge)

Det er kun omkring fem procent af cykelulykkerne i Danmark, der indgår i de officielle registre. Ifølge forskere skaber det udfordringer for arbejdet med trafiksikkerheden. Inddragelse af hospitalsdata kan være en mulig løsning, mener kommunale trafikplanlæggere.

Af Christoffer Ranhauge & Rasmus Hagelskjær

Ved en stationær computer på Nørrebrogade-afdelingen af Aarhus Universitetshospital sidder lægesekretær Lene Bak Larsen. Fingrene tripper på pc’ens tastatur, og der dukker tegn og symboler op på skærmen. De oplysninger, der indtastes, har hun fået fra patienter, der er kommet til skade i trafikken. Hun ved, hvor trafikulykkerne er sket, og hvordan de er sket. Hun er i gang med at gøre trafiksikkerheden bedre i Aarhus Kommune.

Der hviler et stort mørketal over mængden af trafikulykker i Danmark, og det er med til at vanskeliggøre trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Det mener blandt andre Niels Agerholm, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet. Størstedelen af de danske kommuner benytter sig af den officielle ulykkesstatistik, som er baseret på politiets tal, når der skal laves forbedringer af trafiksikkerheden.

“Langt de fleste trafikulykker bliver ikke registreret af politiet, og derfor er der en masse ulykker, som aldrig bliver inddraget i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden,” siger Niels Agerholm.

 

HVAD BETYDER MØRKETAL?

Ordet ‘mørketal’ angiver, hvor mange trafikulykker, der ikke indgår i den officielle statistik. Den officielle statistik er baseret på politiets registreringer. Jo større mørketallet er, desto sværere er det at få et retvisende billede af, hvor der skal sættes ind med trafikforbedringer. Mørketallets størrelse kan fastslås ved at sammenligne hospitalernes registrering af patienter, der har været ude for et trafikuheld, med den officielle statistik.

 

Cyklister er hårdest ramt
Omkring hver tiende trafikulykke blev registreret af politiet i 2016, og mørketallet er endnu mere omfattende, hvis man fokuserer på cyklistulykkerne. Her har politiet kun viden om lidt under fem procent af ulykkerne, viser tal fra Danmarks Statistik, hvor man har sammenholdt politiregistrerede ulykker med hospitalernes data.

På Danmarks Tekniske Universitet har Kira Hyldekær Janstrup forsket i mørketal og uheldsstatistikker, og hun mener også, at den manglende registrering kan være problematisk.

“Mørketallene gør, at vi ikke kan lave målrettede trafikforbedringer for cyklister, fordi vi i realiteten ikke aner, hvad der går galt,” siger trafikforsker Kira Hyldekær Janstrup fra Danmarks Tekniske Universitet.

I et studie fra 2016, som Kira Hyldekær Janstrup fra DTU stod bag, blev det konkluderet, at mørketallet for ulykkerne ikke kun dækker over småskader og -skrammer. Undersøgelsen viste, at cirka 85 procent af de alvorlige cykeluheld, hvor resultatet kan være hjernerystelse eller et brækket ben, ikke registreres af politiet. Ifølge Kira Hyldekær Janstrup vidner tallene om, at der er et stort problem.

Kommuner efterspørger mere data
I en række midtjyske kommuner er trafikplanlæggerne klar over, at de officielle registreringer kun viser en brøkdel af det samlede antal cyklistulykker. Alligevel er den officielle statistik trafikplanlæggernes primære grundlag, når de skal vurdere, hvor der sker mange ulykker, og hvor sikkerheden skal forbedres. Dette gør sig gældende for blandt andet Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Herning og Holstebro Kommune.

“Når vi planlægger trafikken, har vi kun mulighed for at tage udgangspunkt i politiets tal. Og det betyder, at vi måske har et forkert billede af, hvor mange ulykker der sker. Derfor er vi interesseret i at få adgang til hospitalernes data, så vi kan få et bedre overblik,” siger Dorte Scott Hansen, trafikplanlægger i Viborg Kommune.

Gitte Merstrand, der er trafikplanlægger i Silkeborg Kommune, vil ligesom Dorte Scott Hansen gerne have et bedre overblik i forhold til ulykkerne. Hun peger på den samme løsning.

“Vi vil rigtig gerne have adgang til hospitalernes data. Vi ved, at der sker flere ulykker end dem, politiet registrerer, især når man ser på cyklister,” siger Gitte Merstrand, trafikplanlægger i Silkeborg Kommune.

Siden 2014 har borgerne i Silkeborg Kommune haft mulighed for at “give et praj” via en app, hvis de har oplevet problemer med en af kommunens veje. Det har dog ikke givet de store resultater, fortæller trafikplanlægger Gitte Merstrand. (Screendump fra Silkeborg Kommunes hjemmeside)

Svært at udpege sorte pletter
I de midtjyske kommuner er der bred enighed om, at adgang til hospitalsdata vil gøre det nemmere at planlægge trafikken – og at flere tal og mere viden kan være afgørende for at forbedre trafiksikkerheden. Især på ét område oplever kommunernes trafikplanlæggere, at de kommer til kort. Det drejer sig om udpegningen af sorte pletter. Det vil sige de steder i trafikken, hvor der sker mange ulykker i forhold til mængden af trafik.

“Der kan være nogle steder i trafikken, hvor vi ikke er opmærksomme på, at der er et problem. Det er jo svært at forbedre trafiksikkerheden, hvis vi ikke har kendskab til, hvor og hvorfor ulykkerne sker,” siger Jonas Møbius, trafikplanlægger i Horsens Kommune.

Niels Agerholm, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, forklarer, at det er meget svært at udpege sorte pletter på baggrund af politiets tal. Forskning viser, at sorte pletter, som udpeges på baggrund af henholdsvis politiets og hospitalernes tal, ikke er ens. Det betyder, at kommunerne ikke kan regne med, at de får udpeget de rigtige sorte pletter, hvis der udelukkende tages udgangspunkt i politiets registreringer.

Ressourcer kan være spildt
Øst for Storebælt er der også efterspørgsel på ulykkesdata. I Københavns Kommune er man godt klar over, at mørketallene går ud over trafiksikkerheden. Problemet er simpelthen, at man mangler viden – især hvad angår cykelulykker, mener Søren Troels Berg, der er koordinator for trafiksikkerhed i Københavns Kommune.

Hos rådgivningsvirksomheden COWI er trafiksikkerhedsspecialist Lárus Ágústsson enig i, at det er vigtigt med et retvisende datagrundlag. Han rådgiver flere sjællandske kommuner, og ifølge ham kan manglende data få økonomiske konsekvenser.

“Flere af mine samarbejdskommuner efterlyser mere information, og vi ved, at der kan spares mange penge, hvis vi kan forebygge ulykkerne. Hvis vi ikke kender de steder, hvor der sker ulykker, så risikerer vi at bruge pengene til forebyggelse forkert,” siger Lárus Ágústsson.

Ifølge Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, er den tankegang helt forståelig.

“Det største problem med mørketallet er, at der mangler viden om, hvor cyklisterne kommer ud for en ulykke. Derfor ville det være ideelt, hvis kommunerne havde et langt bedre datagrundlag, end de har på nuværende tidspunkt,” siger Jesper Sølund.

KL genkender ikke problemet
På trods af den store efterspørgsel på mere data er et landsdækkende samarbejde om dataindsamling ikke på dagsordenen hos Kommunernes Landsforening. Specialkonsulent i KLs Teknik og Miljø afdeling Tom Elmer Christensen kan ikke genkende billedet af, at der mangler data til arbejdet med trafiksikkerhed.

“I KL oplever vi ikke, at kommunerne henvender sig og efterspørger flere oplysninger om
ulykker,” siger Tom Elmer Christensen.

Tom Elmer Christensen understreger, at ansvaret for trafiksikkerheden på de kommunale veje ligger hos kommunerne, og at kommunerne måske løser problemet gennem små lokale samarbejder. Samtidig påpeger han, at KL vil tage et møde med kommunerne, hvis de henvender sig med ønsker om mere data. Her kan både hospitaler og trafikeksperter inddrages, hvis det er det, kommunerne efterspørger. Men indtil videre har KL ikke fået sådanne henvendelser.

Succes med hospitalsregistrering
Siden 2006 har trafikplanlæggere i Aarhus Kommune brugt data fra både hospitaler og politi. Det har betydet, at man i dag har et detaljeret kort over, hvor der sker mange cyklistulykker. Inddragelsen af hospitalsdata har også givet mere viden om, hvorfor ulykkerne sker. Denne viden bruger trafikplanlæggerne, når de skal ændre et farligt lyskryds eller lappe et hul i vejen – og det har givet resultater. Således er antallet af ulykker med cyklister faldet fra 848 i 2011 til 590 i 2015 – et fald på 30 procent.

Normalt registrerer hospitalerne ikke i detaljer, hvordan en trafikulykke er sket, og hvor den er sket. Hvis andre kommuner skal kopiere Aarhus og få de samme resultater, kræver det, at der laves en mere omfattende og detaljeret registrering. Både Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet vurderer, at dette vil være svært at indføre på landsplan, fordi hospitalerne i forvejen bruger rigtig meget tid på at registrere mange forskellige ting.

“Der skal være en tydelig gevinst, hvis vi skal registrere mere, og ved tidligere forsøg har man besluttet, at merværdien ikke stod mål med, hvad registreringerne kostede,” siger Marianne Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

Alligevel mener trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet at et bedre datagrundlag vil være at foretrække.

“For kommunerne vil det være billigere at investere i mere registrering. Det skyldes, at hver enkelt cykelulykke har omkostninger. Derfor vil de penge, man bruger på mere registrering, være godt givet ud, fordi den ekstra viden kan være med til forebygge ulykker i fremtiden,” siger han.